Håndsprit

Viser alle 5 resultater

Håndsprit

Vores hænder er den største smittekilde vi har. Vi er dagligt i berøring med mange forskellige overflader uden vi tænker over det.

Hyppig håndvask og hånddesinfektion med for eksempel håndsprit vil øge hygiejnen og forebygge smittespredning. Det er en vigtig lære i forhold til den situation med Coronavirus vi står i lige nu.

Når risikoen for overførsel af bakterier og virus skal mindskes, er en alkoholbaseret håndsprit dokumenteret effektiv.

Hvorfor det?

Når du nyser, sender du en byge af dråber afsted, som spredes ca. 1-2 meter hvorefter de falder til jorden/gulvet. Nogle af dråberne er så små, at de kan holde sig flyvende i et stykke tid og dermed smitte personer, der står på inden for 1-2 meter. I hver af de små dråber er der smitstof, så derfor er det vigtig at holde minimum 2 meter afstand til andre.

Hvad har håndhygiejne og Corona med hinanden at gøre?

Hvis du nyser eller hoster i hånden, vil hænderne blive våde af de mange små dråber. Det betyder, at virussen, befinder sig i stort antal på håndfladen. Man vil derfor afsætte spor af virus på dørhåndtag og lignende selvom hånden tør igen, fordi vi har varme hænder, og væsken fordamper hurtigt.

Virussen er væk fra din, og det betyder, at du giver virus videre, når du giver en anden et håndtryk. Når den, du har trykket i hånden, så gnider sig i øjnene, sutter på fingeren eller piller næse, føres virussen til de slimhinder, der er indgangsport for sygdommen.

Når man anbefaler, at du nyser i ærmet, er det således for at undgå, at virussen kommer på vores hænder og derfra videre til andre gennem et håndtryk.

Hvad har vi normalt på hænderne?

Der er mikroorganismer overalt på os. I tarmen, hvor der er flest, er der 1.000 milliarder bakterier i et gram afføring. Når vi har været på toilettet, er det derfor let at forstå, at vi får store mængder tarmbakterier på hænderne.

På huden er der normalt store mængder af meget fredelige bakterier. Alle disse bakterier lever vi fint med, så længe de bliver, hvor de er. De bakterier, vi normalt har på hænderne, har alle andre også, og der sker dermed ikke noget ved at bytte rundt på dem ved håndtryk. Hvis vi derimod har en sygdomsfremkaldende bakterie eller virus på hænderne, er håndtrykket med til at sprede smitten.

Håndvask, hvordan gør du?

Det bedste er at bruge flydende sæbe. Bruger du fast sæbe, er vigtigt at sæben er helt tør, inden du bruger den.

Hvis et stykke sæbe ligger i en sæbeskål, vil der i vandet og på sæbens overflade kunne findes store mængder virus og bakterier.

Det betyder, at den næste, der bruger den våde sæbe, vil kunne blive smittet.

Hvis du skal vaske hænderne bedst muligt, skal du også fjerne ringe og dit ur. Under fingerringe og armbåndsuret gemmer der sig store mængder bakterier og virus.

Når du vasker hænder, skal du sikre dig, at både håndflade og håndryg, alle fingre og mellemrum vasket.

Når hænderne tørres, skal du bruge et tørt og rent håndklæde. I håndklædet afsætter man også de bakterier og virus, du har på hænderne.

Selvom du har vasket hænderne grundigt, vil der stadig sidde bakterier og virus på dine hænder. Det er derfor en god ide også at bruge håndsprit.

Håndsprit, hvordan skal den bruges?

I flere supermarkeder, på apoteket og andre steder kan du købe sprit til hånddesinfektion.

Hånddesinfektion er navnet på den proces, der nedsætter mængden af bakterier og virus på hænderne. Det er en effektivt metode der fjerner virus og bakterier helt.

Håndsprit indeholder udover sprit også et stof, glycerol som sikrer at huden ikke tørrer ud. Ligesom ved håndvask skal du tage ringe og ur af for at sikre den bedst mulige effekt af desinfektionen.

Du pumper en fingernegls klat ud i hånden og gnubber derefter hænderne mod hinanden, så spritten fordeles på håndflader, på håndryggen, mellem fingrene.

Når du både har vasket hænderne grundigt og brugt håndsprit, har du gjort det optimale for at mindske risikoen for at sprede virus eller bakterier.

Hvad er rigtigt og forkert ift. håndsprit?

Er det farligt for hænderne at bruge håndsprit?

Det er mere skånsomt for huden at bruge håndsprit end håndvask. Håndvasken fjerner en del fedtstof fra huden og tørrer dermed huden ud.

Kan brug af håndsprit give dampe så du ikke må køre bil?

Spritdampene er ufarlige at indånde, og man kan ikke måle spritten i blodet. Du kan derfor uden problemer køre bil efter at have brugt håndsprit.

Virker håndsprit på alle virusser og bakterier.

Sprit virker ikke på alle virus og bakterier, men det virker på de fleste.

Coronavirussen kan holde nede på hånderne ved brug af håndsprit, så her har håndspritten en god effekt.

Håndvask og brug af håndsprit mindsker sygdomme.

Hvis vi alle bruger håndvask og håndsprit meget mere, ville spredning af Virus og bakterier mindskes.